Til forsiden
Print siden
Sitemap
 

Parodontose

Hvad er parodontose ?
 
Parodontose er en sygdom, som begynder med betændelse i tandkødet. Hvis ikke betændelsen stoppes, kan den brede sig til de fibre, der forbinder tanden med kæbeknoglen.
 


Det er vigtigt, at parodontose behandles, da det ellers på længere sigt vil betyde, at fibre og kæbeknogle opløses. Når fibre og knogle opløses af parodontose-bakterierne opstår der dybe tandkødslommer der hvor der før var knogle (knoglen ”trækker sig tilbage”). Tænderne vil da begynde at løsne sig for til sidst at falde ud.
 
Hvem får parodontose ?
 
Alle kan rammes af parodontose, men det er dog især personer over 30 år, der er udsatte.
Desuden viser undersøgelser, at sygdommen delvis arvelig, samt at rygning kan forværre sygdommen.
 
Behandling af parodontose.
 
I de tilfælde, hvor parodontose er så fremskreden, at det ikke er nok at rense tænderne for tandsten, vil det være nødvendigt at skære det betændte tandkød væk.

 

 
Parodontose operation
 
Det er en operation, som med traditionelle metoder (kniv) kræver at man bliver bedøvet og syet. Det gør oftest også ondt efter operationen, og der kan opstå infektion i såret; specielt hvis man ikke skyller munden i Klorhexidin i 1-2 uger efter indgrebet.

De fleste er derfor bange, når de skal behandles igen og ønsker ikke denne behandling gentaget.
 
Behandling med Laser
 
De sidste års udvikling har nu gjort det muligt at anvende Laser til behandling af parodontose. Laseren er en tynd glasfiber-tråd som langsomt føres til bunds i tandkødslommerne, imens Laseren er aktiveret. Laseren inaktiverer bakterierne ved at ødelægge dem (bakterien sprænges af Laser-lyset). Døde bakterier og tandsten fjernes som normalt. Man ødelægger altså bakterierne så de ikke har mulighed for at formere sig i lommerne.

I stedet for at få parodontose behandlinger, i form af tandrensninger, hver 3.-4. måned kan man i bedste fald nu nøjes med 1-2 gange om året.
 
Når man bliver behandlet med Laser er man normalt :
 
• Fri for at blive bedøvet
• Fri for de fleste smerter
• Fri for blødninger
• Fri for at blive syet
• Fri for at få fjernet tråde
• Fri for infektionsfare
• Fri for hævelser
• Fri for stærke eftersmerter